Aktiviteter

På Toftegården har du mulighed for at passe en kanin, ride på heste eller få ansvaret for et af gårdens andre dyr. Du kan også bare komme og være med.

Orientering om gårdens aktiviteter kan findes i aktivitetskalenderen Hvis der aftales besøg med Toftegården, kan der arrangeres en rundvisning, en hestevognstur, eller en ridetur på pony. Toftegården bruges også som led i emnearbejde om dyr eller landbrug. Der er bænke og borde på Toftegårdens gårdsplads og i Kaninland hvor den medbragte mad kan nydes.

Panderkage og bål

 

Medlem

Alle børn fra 7 år kan blive medlemmer på Toftegården, og det er helt gratis.Som medlem har du mulighed for at få kanin, ride eller få ansvaret for et af gårdens andre dyr. Som medlem kan du også deltage i emnedage, hvor der bliver undervist i de forskellige dyrs pasning og pleje.

 

Få en kanin på Dyregården

Du kan blive skrevet op til en kanin på dyregården. Der er en prøvetid på en måned, hvor du skal passe en kanin, som bliver valgt til dig. Når du passer en kanin, har du ansvaret for et levende væsen. Derfor skal du deltage i et lille kursus om pasning og pleje. Hvis du bliver syg eller skal på ferie, sørger Toftegården for at passe kaninen. Toftegården betaler også foder og dyrlæge. Når prøvetiden er ovre og du har været på kursus, kan du selv vægle en kanin, som er ledig.

 

Dyrepasningsopgaver

Alle børn kan deltage i gårdens arbejde og hjælpe med at fodre eller pleje bondegårdsdyrene. Du må også gerne kigge på eller være med når du har lyst. Du kan også få ansvaret for pasningen af et af gårdens dyr. Ud over kaniner har vi heste, ponyer, køer, svin, får, geder, katte, høns, gæs, ænder og duer. Med ansvaret følger både pligter og særlige rettigheder.

 

Emnedage

Toftegården afholder særlige emnedage, hvor du kan lære om forskellige racer og avl, dyrenes pasning og pleje, adfærd og historie. Når du har deltaget, får du et diplom.

 

Tilbud til skoler og daginstitutioner

Det er gratis for skoler og institutioner at besøge Toftegården, og det er ikke nødvendigt at aftale besøg på forhånd. Man er altid velkommen, hvis man bare har lyst til at gå rundt og se, høre, lugte og hilse på de forskellige dyr.